Overførbare sygdomme ved sæddonation: Virus, bakterier og genetiske risici

Forfatterens foto
skrevet Zappelphilipp Marx13. juni 2025
Laborant analyserer en sædprøve

Hvert år benytter tusindvis af danskere sæddonation for at opfylde ønsket om barn. Moderne laboratorietests minimerer sundhedsrisikoen, men en lille restfare kan aldrig udelukkes. Her får du overblik over hvilke virus, bakterier, parasitter og arvelige sygdomme der kan overføres – og hvordan screening reducerer risikoen til et minimum.

Hvorfor grundig screening er nødvendig

Mange sygdomme har en vinduesperiode, hvor de ikke kan påvises med antistoftest. Derfor anbefaler Statens Serum Institut og ESHRE at kombinere serologiske metoder med PCR og at opbevare donorprøver i karantæne i flere måneder før frigivelse.

Virus, der kan findes i sæd

  • HIV – påvises med ELISA og PCR, prøven lagres før brug.
  • Hepatitis B og C – antistof- og antigentest beskytter mod leverskader.
  • Herpes simplex-virus – PCR for type 1 og 2, lav risiko ved symptomfri donor.
  • Cytomegalovirus (CMV) – IgG/IgM-test, relevant ved nedsat immunforsvar.
  • Zika-virus – RT-PCR og antistoftest efter ophold i tropiske områder.
  • HTLV I/II – sjældent, men kan give leukæmi.
  • HPV – PCR for højrisiko-typer (kræftforebyggelse).
  • West Nile- og dengue-virus – vigtigt ved donor fra (sub)tropiske regioner.
  • SARS-CoV-2 – indgik midlertidigt i screeningsprogrammer.

Bakterier og parasitter i sæd

  • Klamydia – ofte symptomfri, kan give infertilitet.
  • Gonorré – påvises med podning og NAAT eller dyrkning.
  • Syfilis – serologiske TPPA- og VDRL-tests er lovpligtige.
  • Urogenitale bakterier som E. coli og enterokokker – kan give betændelse.
  • Trichomonas vaginalis – nedsætter sædkvaliteten.
  • Mykoplasma/Ureaplasma – ofte symptomfri, kan give betændelse.

Genetiske risici

  • Cystisk fibrose – analyse af CFTR-genet
  • Tay-Sachs sygdom – HEXA-mutationsanalyse
  • Spinal muskelatrofi – undersøgelse af SMN1-genet
  • Sichelcelle- og thalassæmi-screening – hæmoglobinanalyse
  • Fragilt X-syndrom – test for FMR1-mutationer
  • Y-kromosom-mikrodeletioner – årsag til svær sædmangel
  • Gaucher sygdom – relevant ved askenasisk baggrund
  • Populationsspecifikke tests, fx Fanconi-anæmi eller Wilsons sygdom

Hvilke sygdomme kan udelukkes?

Med serologiske tests, PCR, genetiske paneler og karantæne kan laboratoriet opdage næsten alle relevante virus, bakterier, parasitter og arvelige sygdomme. Restfaren bliver dermed ekstremt lav.

Sådan foregår screening

  1. Anamnese – grundig helbredsspørgeskema og rådgivning.
  2. Laboratorietest – kombination af antistof-, antigen- og PCR-analyser.
  3. Genetisk panel – undersøgelse for hyppige arvelige sygdomme.
  4. Karantæne – opbevaring af prøven i mindst tre måneder.
  5. Retest – kontrol for nye infektioner før frigivelse.

Privat donation eller sædbank?

Offentlige sædbanker garanterer maksimal sikkerhed med lovpligtige tests, karantæne og donorregister. Privat donation er mere personlig og ofte billigere, men kræver individuelle aftaler om test og jura.

Startskærm på RattleStork-appen
RattleStork – app til privat sæddonation og matchings

Konklusion

Sæddonation giver mange mulighed for familie. Grundig screening efter danske og europæiske anbefalinger minimerer risikoen for infektion og arvelige sygdomme. Vælg en seriøs klinik eller platform – og læg et trygt fundament for jeres familie.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Med PCR- og antistoftest, tre måneders karantæne og retest er restfaren under 0,1 procent.

Standard er HIV, hepatitis B/C, syfilis, klamydia, gonorré, CMV, HTLV, HPV samt genetisk panel.

Ja. Hver prøve undersøges straks og efter karantæne med ELISA og PCR.

Ja. HBs-antigen, anti-HBc og anti-HCV er lovpligtige tests.

Ved urin- eller urinrørspodning og NAAT-test.

Typisk cystisk fibrose, spinal muskelatrofi, sicklecell-/thalassæmi-anlæg, fragilt X og populationsspecifikke paneler.

Den dækker vinduesperioden for mange infektioner. Før frigivelse tages en ny blodprøve.

I Danmark ligger prisen inkl. screening typisk mellem 5.000 og 10.000 kr. pr. strå.

Alder 18–45 år, god helbredstilstand, negative STI-tests og tilstrækkelig sædkvalitet.

Nej. Kun sædbanker garanterer standardiserede tests, karantæne og juridisk sikkerhed.

Barnet har ret til at få oplyst donorens identitet ved 18 år.

Med PCR for højrisiko-typer. Prøver med HPV kasseres.

Zika kan forblive i sæd i måneder og give fosterskader. RT-PCR udelukker risikoen.

Ja. Mange banker accepterer kun CMV-negative donorer for at undgå komplikationer.

Rådgivning → kontrakt → blod- og urintest → donation → karantæne → retest → frigivelse → insemination.

Graviditetsraten pr. inseminationscyklus er ca. 15–20 %. Efter tre forsøg er den over 50 %.

Ja. Ved positive fund testes resistens, og problematiske stammer kasseres.

I flydende kvælstof (−196 °C) kan sæd holde sig i årtier.

De fleste klinikker behandler op til 45 år. Herefter stiger sundhedsrisikoen.

Ja. Høj sædkoncentration og bevægelighed øger chancen betydeligt; begge dele testes før frigivelse.