Muligheden for at blive gravid koncentrerer sig om få dage i din cyklus. Denne guide forklarer, hvad der sker under ægløsning, hvor længe ægget kan befrugtes, hvordan du finder dit frugtbare vindue, og hvilke metoder der virkelig virker – klart, evidensbaseret og uden stress.
Forstå cyklusfaserne og hormonerne
- Menstruation (dag 1–5): Livmoderslimhinden udstødes; østrogen og progesteron er lave.
- Follikelfase (dag 1 til ægløsning): FSH modner en follikel; stigende østrogen genopbygger slimhinden.
- Ægløsning (typisk dag 12–16): Et modent æg frigives og kan befrugtes i ca. 12–24 timer.
- Lutealfase (omkring 14 dage): Progesteron fra det gule legeme stabiliserer slimhinden. Hvis der ikke sker befrugtning, falder niveauet, og en ny cyklus starter.

Hvad er ægløsning?
Ægløsning sker, når et modent æg frigives fra æggestokken og kan blive befrugtet i æggelederen. I gennemsnit sker det 10–16 dage før næste menstruation – ikke nødvendigvis på samme cyklusdag for alle. Læs mere hos NHS.
Tal og evidens
- Æg: kan befrugtes i cirka 12–24 timer efter ægløsning (NHS).
- Sædceller: kan overleve op til 5–7 dage i de kvindelige kønsorganer; det frugtbare vindue starter derfor før ægløsning (NHS).
- Frugtbart vindue: omkring seks dage i alt, med de bedste chancer i de to dage før og på selve ægløsningsdagen (NEJM Wilcox).
- Praktisk anbefaling: Samleje hver anden til tredje dag dækker vinduet sikkert uden behov for præcis beregning (NICE CG156).
Beregn frugtbare dage
Ved regelmæssige cyklusser kan du anslå tidspunktet: Ægløsning finder sted ca. 10–16 dage før næste menstruation. Sammenlign estimatet med observationer eller test – variationer er normale.
- Knaus–Ogino-reglen: Første frugtbare dag = korteste cyklus − 18; sidste frugtbare dag = længste cyklus − 11. Kun vejledende – stol ikke udelukkende på den.
- Virkelighedstjek: Selv ved 28-dages cyklus får ikke alle ægløsning på dag 14. Tænk i intervaller, ikke i faste datoer (Wilcox).
Metoder sammenlignet: sådan finder du dit vindue
Den mest pålidelige kombination er: kalenderapp som ramme, observation af livmoderhalssekret til at forudsige, basaltemperatur til at bekræfte og eventuelt ægløsningstest. Så er metoden både robust og nem i hverdagen.
- Livmoderhalssekret: Klart, elastisk sekret indikerer høj frugtbarhed. Billigt, men kræver lidt øvelse (NICE).
- Basaltemperatur (BBT): Mål straks efter opvågning. Temperaturstigningen bekræfter ægløsning bagefter – god til bekræftelse, mindre til planlægning (NICE).
- Ægløsningstest (OPK): Registrerer LH-stigningen før ægløsning og giver 12–36 timer til at planlægge samleje (NHS).
- Kalender/Apps: Nyttige til overblik og påmindelser, men kun estimater ved uregelmæssige cyklusser.
Ægløsningstest: hurtig og korrekt brug
- Start fire til fem dage før din tidligste forventede ægløsning.
- Brug dagens anden urin (koncentreret, men ikke natopsamlet).
- Test på samme tidspunkt hver dag og følg producentens anvisninger nøje.
- Ved positiv test: planlæg samleje samme dag og dagen efter.
Hvis resultaterne er uklare, kan en blodprøve for progesteron bekræfte ægløsning (NICE).
Typiske symptomer
- Klart, elastisk livmoderhalssekret
- Let ensidig underlivssmerte (midtcyklussmerte; ikke hos alle)
- Let temperaturstigning næste dag (BBT)
Mange oplever ingen tydelige tegn. Stol derfor mere på observation og test end på fornemmelse.
Praktiske tips
- Uden pres: Samleje hver anden eller tredje dag dækker det frugtbare vindue (NICE).
- Rutine: Bedøm sekretet på samme tidspunkt hver dag; mål basaltemperatur straks efter opvågning.
- Livsstil: Undgå rygning og alkohol, få nok søvn og spis varieret – grundlæggende råd med solid evidens (NICE).
Sammenligningstabel: hvilken metode til hvad?
| Metode | Anvendelse | Styrke | Begrænsning |
|---|---|---|---|
| Livmoderhalssekret | Forudsiger frugtbar fase | Gratis, naturlig metode | Kræver øvelse i fortolkning |
| Basaltemperatur | Bekræfter ægløsning bagefter | Billig, objektiv | Ikke forudsigende; kræver daglig måling |
| Ægløsningstest (OPK) | Kortsigtet planlægning (12–36 t) | Konkret handlingsvindue | Pris og præcis timing vigtig |
| Kalender/App | Overblik og historik | Nemt at bruge | Kun estimat ved varierende cyklusser |
Myter og fakta om ægløsning
- „Ægløsning sker altid på dag 14.“ Dagen varierer meget, selv ved 28-dages cyklusser. Tænk i intervaller (NEJM Wilcox).
- „Uden smerte – ingen ægløsning.“ Mange mærker ingenting og har alligevel normal ægløsning (NHS).
- „Basaltemperatur forudsiger ægløsning.“ Den bekræfter den bagefter; observation af sekret og OPK er bedre til planlægning (NICE).
- „Daglig sex øger chancen markant.“ Hver anden til tredje dag er nok og mindre stressende (NICE).
- „Apps viser ægløsningen præcist.“ De anslår kun; kombination med kropslige tegn og OPK er mere pålidelig.
- „Ingen positiv test = ingen ægløsning.“ Du kan have misset testvinduet; en blodprøve kan bekræfte ægløsningen (NICE).
- „Frugtbar kun på ægløsningsdagen.“ Sædceller kan leve op til syv dage; fertiliteten begynder tidligere (NHS).
- „Uregelmæssig cyklus betyder infertilitet.“ Variationer er almindelige. Det afgørende er, om ægløsning faktisk sker – tal med lægen, hvis du er i tvivl.
Uregelmæssige cyklusser: hvornår skal du kontakte lægen
Hvis din cyklus varierer meget, menstruationen udebliver, eller ægløsningen forbliver uklar trods sporing, bør du få det undersøgt. Almindelige årsager er stofskiftesygdomme, PCOS, ekstrem vægt eller stress. En blodprøve for progesteron kan bekræfte ægløsning (NICE CG156). Se også WHO's faktablad om infertilitet.
Konklusion
Ægget kan befrugtes i kun 12–24 timer, mens sædceller kan overleve op til 5–7 dage. Det afgørende er perioden før og på selve ægløsningsdagen. En rolig kombination af cyklusapp, observation af sekret, basaltemperatur til bekræftelse og evt. ægløsningstest giver de bedste resultater. Hvis du ikke bliver gravid eller har uregelmæssige cyklusser, hjælper tidlig, retningslinjebaseret vurdering.

