I juni 2025 overraskede Telegram-grundlægger Pavel Durov offentligheden: Han meddelte, at han allerede havde fået over 100 børn børn – seks i faste forhold, men størstedelen gennem sæddonationer i tolv lande. Alle efterkommere lovede han lige deltagelse i sin milliardformue.
Durov står dermed som symbol på en ny generation af Seriedonorer – mænd, der får langt mere end 50 børn. Private donationer unddrager sig ofte statslig kontrol; grænser og registreringspligter varierer betydeligt internationalt. Følgende profiler viser, hvorfor emnet i 2025 er mere brændende end nogensinde, og hvilke juridiske gråzoner der hastigt må lukkes.
Pavel Durov – tech-milliardær med over 100 børn
Ifølge interviews med New York Post og Le Point har Durov siden 2009 doneret „for at sprede talent“. Hans formue på omkring 17 mia. US-$ vil han ligeværdigt fordele ligeligt mellem alle efterkommere – dog først 30 år efter hans død. (Kilde)
Jonathan Jacob Meijer – „Manden med 1.000 børn“
Ifølge The Guardian fik den hollandske musiker mellem 550 og over 1.000 børn. I 2023 forbød en domstol ham yderligere donationer; Netflix filmatiserede skandalen som The Man with 1000 Kids. (Kilde)
Ari Nagel – „The Sperminator“ (USA, 165 børn)
Den newyorker matematikprofessor bød i 2024 sit 165. barn velkommen og annoncerede, at han ville gå på „donor-pension“ som 50-årig. (Kilde)
Kyle Gordy – Verdensrejse mod 100-børns-mærket
Gordy, selvudnævnt „CEO of Sperm Donating“, har 87 fødte børn og turnerer i 2025 gennem Japan, Irland og Sydkorea for at nå 100. (Kilde)
Robert Charles Albon – alias „Joe Donor“ (over 180 børn)
En dom fra den britiske High Court afslørede i 2025, at Albon mere end 180 efterkommere har fået børn med. Domstolen advarede udtrykkeligt mod uregulerede private donationer. (Kilde)
Clive Jones – 129 børn fra varevognen
Den pensionerede lærer fra Nottingham leverer prøver med varevogn til modtagere; 129 børn er officielt bekræftet. (Kilde)
Anthony Greenfield – 64 børn via Kenya-bank
Den amerikanske donor overgav i 2024 mere end 500 prøver til en kenyansk sædbank, som årligt planlægger hundreder af yderligere graviditeter. (Kilde)
Dr. Donald Cline – Klinikskandale i Indiana (mindst 94 børn)
I 1970'erne og 80'erne inseminerede Cline patienter hemmeligt med sit eget sæd; DNA-tests afslørede mindst 94 børn. Netflix fortæller historien i Our Father. (Kilde)
Bertold Wiesner – Historisk seriedonor (over 600 børn)
DNA-analyser viser, at den wienerske fysiolog i 1940'erne til 1960'erne fik op til 600 børn ved at bruge sit eget sæd i sin klinik i London. (Kilde)
Risici & politiske udfordringer
Genetiske risici – En sag offentliggjort i 2025 Sag om en TP53-mutation viste, hvordan en enkelt donorprøve berørte mindst 67 børn, hvoraf ti allerede havde fået kræft.
Uensartede øvre grænser – Storbritannien begrænser en donor til ti familier, Danmark til tolv; mange lande har kun anbefalinger. En EU-ministerinitiativ diskuterer aktuelt en europæisk 25-familie-grænse.
Private markeder – Facebook-grupper, kurerforsendelser og internationale sædbanker omgår nationale registre; halvsøskende risikerer uønskede incest-konstellationer, og medicinske testkrav bliver ofte omgået.
Sæddonation med RattleStork – fleksibel alternativ
RattleStork forbinder ønskeforældre med verificerede sæddonorer. Singler og par kan planlægge hjemmeinseminationer selvstændigt, diskret og omkostningseffektivt – uden klinik-ventetider eller skjulte gebyrer.
Konklusion
Fra Pavel Durovs pronatalistiske milliardplaner til Netflix-dokumentarer om seriedonorer illustrerer disse sager, hvor hurtigt ureguleret sæddonation overskrider etiske og medicinske grænser. Ensartede registre, klare øvre grænser og transparente platforme som RattleStork er centrale byggesten for at gøre familieplanlægning sikker, retfærdig og bæredygtig.