Graviditet kan ændre huden synligt. En typisk forandring er linea nigra, en brunlig midterlinje fra skambenet til navlen og nogle gange op mod brystbenet. Denne artikel forklarer, hvordan den opstår, hvor hyppig den er, hvornår den kommer og forsvinder igen – plus praktiske plejeråd med pålidelige kilder.
Hvad er linea nigra?
Linea nigra er den mørke, synlige variant af den ellers lyse linea alba – en bindevævssøm midt på maven. Under graviditeten danner hudens pigmentceller mere melanin, og linjen bliver tydeligere. Medicinsk betragtes den som et normalt, kosmetisk fænomen. Gode korte overblik findes hos NHS og Cleveland Clinic.
Hvor hyppig er den – og hos hvem?
Afhængigt af studie ser ca. 50–90 % af gravide en linea nigra. Hos mørkere hudtyper er den hyppigere og oftere tydelig. Et myndighedsoverblik over hudforandringer i graviditeten finder du hos Pregnancy, Birth & Baby; yderligere faglitteratur findes via PubMed.
Hvornår ses linjen – og hvornår falmer den?
Ofte bliver linjen synlig i andet trimester (typisk uge 15–22) og mørkner frem mod fødslen. Efter fødslen falmer den som regel inden for 6–12 uger, men det kan tage op til et år; en svag skygge kan blive tilbage. Det stemmer med oplysninger fra Cleveland Clinic og NHS.
| Fase | Typisk tidsrum | Bemærkning |
|---|---|---|
| Første fremkomst | Uge 15–22 | Bliver gradvist tydeligere i 2. trimester |
| Mørkning | Frem til fødslen | UV-lys kan forstærke farven |
| Falmen | 6–12 uger efter fødslen | I enkelte tilfælde op til ~12 måneder |
Hvorfor opstår pigmentlinjen?
- Hormonelle ændringer: Graviditetshormoner og melanotrope signaler øger melaninproduktionen.
- Hudtype & genetik: Mørkere hudtyper og familiær tendens giver ofte stærkere pigmentering.
- UV-lys: Sol og solarium kan forstærke mørkningen.
- Tilbagekomst: Ved senere graviditeter bliver linjen ofte synlig igen.
Særlige tilfælde: Uden graviditet, hos nyfødte
En pigmenteret midterlinje kan sjældent ses uden graviditet, fx ved hormonforstyrrelser eller ved bestemte lægemidler. Hos nyfødte kan en fin linje optræde forbigående og forsvinder som regel af sig selv. Til dybdegående søgning: PubMed/NCBI.
Pleje & do’s/don’ts
Linjen kan ikke forebygges sikkert, men mørkningen kan dæmpes:
- Daglig solbeskyttelse: Bredsprektret SPF 30+ påføres gavmildt og genpåføres. Tøj alene blokerer ikke alt UV. Mineralske filtre (zinkoxid/titandioxid) anses som veltolererede i graviditeten. Retningslinjer: ACOG, basisinfo også hos NHS.
- Skånsomme aktiver: C-vitamin, niacinamid eller azelainsyre tåles ofte godt; kraftige peelinger kun forsigtigt. Evidensoversigter bl.a. via Cochrane.
- Undgå i graviditeten: Retinoider og hydroquinon anbefales generelt ikke; søg lægelig rådgivning. Se ACOG.
- Generelt: En balanceret, antioxidatrig kost og tilstrækkelig folsyre er fornuftigt – uafhængigt af linjen. Grundinfo: NHS.

Dermatologiske muligheder efter ammeperioden
Hvis linjen generer på længere sigt, kan fx mellem-dybe kemiske peelinger, laser- eller lysbehandlinger og individuelle recepturer komme på tale hos hudlæge. Under graviditet og amning behandles generelt tilbageholdende. Grundlæggende oversigt: ACOG; patientinformation: Cleveland Clinic.
Myter & fakta
- “Linjen afslører barnets køn.” Nej. Der er ingen holdbar sammenhæng. Se kortinfo hos NHS.
- “Tidlig fremkomst betyder tvillinger.” Forkert. Synlighed påvirkes især af hormoner, hudtype og UV-eksponering.
- “Kun mørke hudtyper får den.” Også forkert. Meget lyse hudtyper kan også have en linje; den bemærkes ofte mindre. Overblik: Pregnancy, Birth & Baby.
- “Den rigtige creme får den til at forsvinde straks.” Nej. Tid, solbeskyttelse og mild pleje hjælper bedst. Jf. Cleveland Clinic.
- “Peelinger eller hård skrubning får den hurtigere væk.” Overdreven friktion irriterer huden og kan forværre pigmentproblemer.
- “Selvbruner dækker uden bivirkninger.” Den kan dæmpe kontrasten ved at gøre omgivelserne mørkere, men kan også fremhæve linjen ved ujævn påføring.
- “Solarium hjælper mod linjen.” UV-stråling kan intensivere pigmentering og anbefales ikke.
- “Kejsersnit får den til at forsvinde hurtigere.” Fødselsmåde påvirker ikke falmningen væsentligt; det er hormonfaldet efter fødslen, der betyder mest.
- “Amning fastholder linjen.” Nogle pigmentforandringer kan vare længere under amning, men falmer som regel med tiden.
- “Linea nigra er det samme som strækmærker.” Nej. Strækmærker er bindevævsbrist, mens linjen er en overfladisk pigmentering.
Hvornår til læge?
Linea nigra er som regel ufarlig. Søg læge ved hurtigt voksende, uregelmæssigt afgrænsede eller farvemæssigt usædvanlige hudforandringer, udtalte gener (kløe, svie, knudedannelse) eller hvis linjen belaster dig psykisk. Ved tvivl kan egen læge eller hudlægens førstescreening hjælpe.
Konklusion
Linea nigra er et hyppigt, hormonbetinget hudtegn under graviditet. Den ses oftest i andet trimester og falmer efter fødslen af sig selv. Mest effektivt er solbeskyttelse, skånsom pleje og tålmodighed – medicinsk er den almindeligvis uproblematisk.

